Amagermanden accepterer dom

9. juli 2012 13:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amagermanden accepterer dom
Billede mangler

Det er 14 dage siden, Københavns Byret kendte Marcel Lychau Hansen skyldig og dømte ham for at have udtænkt sin sindssyge sædplan.
Nu har Marcel Lychau Hansen, kendt som Amagermanden, besluttet at modtage dommen, skriver Ekstrabladet.dk.
– Han anker ikke, men modtager dommen, oplyser hans forsvarer Jakob Lund Poulsen.
Amagermanden blev forrige mandag igen slæbt i retten, for under den store retssag sidste år, at have smuglet ni gummidutter ud af fængslet fulgt af små håndskrevne sedler adresseret til sin ældste søn.
I fængslet havde han udtænkt en plan, så han kunne narre politiet til at tro, at han var uskyldigt dømt.
Planen var, at overtale sønnen til at overfalde eller voldtage en tilfældig kvinde, og derefter plante falsk dna på offeret.
Overfor ekstrabladet.dk oplyser Jakob Lund Poulsen, at Marcel Lychau Hansen tog beslutningen om at droppe en ankesag allerede i sidste uge.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu