Amagermanden og søn skal afhøres igen

10. februar 2012 18:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amagermanden og søn skal afhøres igen
Billede mangler

Drabsmanden Marcel Lychau Hansen – kendt som Amagermanden – og hans ældste søn skal i næste uge afhøres af Københavns Politis drabsafdeling.
Politiet har nu fået lavet en dna-analyser af otte portioner sæd, som i december blev konfiskeret under ransagningen af den 24-åriges bopæl. Det skriver B.T.
Det var Amagermandens ældste søns kæreste der ledte politiet på sporet, da hun den 15. december overbragte dem en lille gummidut og nogle breve, hun havde fundet blandt kæresteens ting.
Gummidut var fingeren fra en gummihandske, som viste sig at indeholde Amagermandens sæd.
Under eftersøgningen fandt politiet yderlige otte portioner, som alle nu er blevet dna-testet.
Drabschef Jens Møller fra Københavns Politi vil ikke over for avisen gå i detaljer, men bekræfter, at både Amagermanden og hans ældste søn nu skal afhøres.
“Jeg vil gå så langt som til at sige, at der ikke er noget i prøverne, som overrasker os. Vi har fået et svar, og nu skal vi så afhøre de implicerede personer. Og jeg kan tilføje, at prøverne gav et klart svar,” siger Jens Møller til B.T.
Kilde: B.T.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu