Amagermanden ville bruge søn som håndlanger

20. december 2011 07:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amagermanden ville bruge søn som håndlanger
Billede mangler

Den dømte Marcel Lychau Hansen har angiveligt forsøgt at rense sig selv ved – via sin søn – at plante falske dna-beviser. Det skriver BT.
Københavns Politi sigtede i går Marcel Hansen, også kaldet Amagermanden, for at have smuglet biologisk materiale ud af fængslet.
Sigtelsen sætter Amagermandens forsvarstale i sidste uge i et nyt lys. Her fastholdt Lychau Hansen, at den virkelige gerningsmand stadig var på fri fod. At det bare var et spørgsmål om tid, før han ville blive renset for sin dom.
Ifølge kilder, som BT og Ekstra Bladet har talt med, fik den dømte smuglet en sædprøve ud fra fængslet, og det var meningen, at en af morderens sønner skulle overfalde en tilfældig kvinde og placere hans DNA, sådan at der ville herske tvivl om, hvorvidt politiet havde fanget den rigtige.
Den såkaldte Amagermand blev i går kendt skyldig i i to drab og seks voldtægter.
På torsdag får Marcel Lychau Hansen at vide, hvor lang tid han skal sidde bag tremmer. Anklageren har krævet livstid.
Kilde: BT

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu