Amagermandens søn: Jeg sørgede for sæden

24. februar 2012 15:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amagermandens søn: Jeg sørgede for sæden
Billede mangler

Det var Amagermandens søn, der fabrikerede de ni sædfyldte gummidutter, som politiet fandt. Det hævder den 23-årige søn nu, skriver Ekstra Bladet.
Den unge mands forklaring er, at han fabrikerede de ni gummidutter for at teste sin kæreste. Det selvom en dna-undersøgelse viser, at sæden kommer fra faderen, den livstidsdømte dobbeltmorder Marcel Lyhau Hansen.
Sønnens dna blev kun fundet udvendigt på syv af de ni gummidutter. Det kan derfor ikke være hans sædvæske, der er i beholderne, som hans forklaring ellers lægger op til.
“Men det er hans forklaring. Han siger også, at han har skrevet de breve, som vi mener er smuglet ud fra Vestre Fængsel fra Marcel Lychau Hansen,” siger drabschef Jens Møller til Ekstra Bladet.
Det var sønnens kæreste, som gik til politiet, da hun fandt en af de sædfyldte gummidutter og en stak breve, som angiveligt var smuglet ud af fængslet fra den morddømte far.
Sønnen er desuden sigtet for hæleri af smykker fra Amagermandens offer. Han erkender at have solgt smykkerne, men siger, at han ikke har fået dem af sin far.
Kilde: ekstrabladet.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu