Amatørarkæologer finder kæmpe sølvskat sydvest for Roskilde

19. september 2012 01:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amatørarkæologer finder kæmpe sølvskat sydvest for Roskilde
Billede mangler

Den over tre kilo tunge sølvskat er et af de største og mest opsigtvækkende sølv-skattefund.
 
Ringe, mønter, sølvbarrer og flere hundrede sølvgenstande.
Tre amatør-arkæologer har gjort et opsigtvækkende skattefund fra den ældre germanske jernalder (400-500 e.Kr.).
 
Med metaldetektorer afsøgte de en mark sydvest for Roskilde i Lejreområdet for spor fra oldtiden. De tre faldt tilfældigt over skatten efter en dags ellers forgæves søgen i august i år.
 
Fundet er en sølvskat bestående af især barrer, ringe, romerske mønter og flere hundrede ituklippede og omsmeltede genstande blandt andet fornemt romersk sølvservice og nordiske pragtsmykker.
 
Amatør-arkæologerne informerede Roskilde Museum, som har skatten til videre undersøgelser og konservering.
 
Skattefundet er under udgravning, men museet mener, at det består af 1500 større og mindre genstande med en samlet vægt på 3-3,5 kilo sølv og en mindre mængde guld.
 
Det gør det til et af de største skattefund fra denne periode.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu