Amerikansk højesteret ser på sundhedsreform

26. marts 2012 12:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amerikansk højesteret ser på sundhedsreform
Billede mangler

Med tilbageholdt åndedræt, som den der rammer en nation før en stor sportsbegivenhed, følger det politiske USA ni højesteretsdommere, skriver AFP.
Den amerikanske højesteret, Supreme Court, vil over de næste tre dage lytte til argumenter for og imod den meget omdiskuterede sundhedsreform, som præsident Barack Obama underskrev for to år siden.
Modstanderne kalder loven Obama-care, mens den rettelige navn er Affordable Care Act, hvilket kan oversættes til ’sundhed som er til at betale’.
Både modstandere og tilhængere af loven har afholdt demonstrationer forud for sagen indledning. Alle er nemlig enige om, at loven er banebrydende for det amerikanske samfund. Den giver 32 millioner amerikanere en sundhedsforsikring.
Tilhængere siger, reformen er nødvendig og retfærdig, mens modstanderne peger på, at fattige får den hjælp de skal have, hvilket gør Obama-care dyr og unødvendig. Især Tea Party-bevægelsen har raset mod loven, som de ser som utidig statsindblanding.
Rettens afgørelse kan få enorme konsekvenser for det kommende præsidentvalg, påpeger iagttagere. Særlig hvis den finder dele af loven i strid med forfatningen.
“Bliver loven bare delvist underkendt, så er denne administrations vigtigste signatur væk,” siger den konservative analytiker Ilya Shapiro til AFP.
Højesteret har afsat hele seks timer til den mundlige argumentation, hvilket er det højeste i 45 år. Normalt tager en høring cirka en time.
Kilde: AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu