Amerikansk kanibal: Spiste hjerte og hjerne

1. juni 2012 08:41 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Amerikansk kanibal: Spiste hjerte og hjerne
Billede mangler

En amerikansk studerende har fortalt politiet, hvordan han dræbte sin bofælle, parterede hans krop og spiste dele af ofrets hjerne og hans hjerte, skriver amerikanske medier torsdag.
Alexander Kinuya fra Baltimore i delstaten Maryland blev anholdt torsdag, efter politiet gennemsøgte huset, hvor hans bror havde fundet dele af ofrets hoved og hænder, skriver avisen Baltimore Sun.
21-årige Kinuya, der til dagligt studerer på Morgan State University, indrømmede torsdag, at han havde slået sin bofælle, Kujoe Bonsafo Agyei-Kodie, ihjel, parteret ham og derefter spist dele af hans hjerne og derefter hele hans hjerte.
Motivet er uklart, men Kinuya blev onsdag sigtet for mord. Drabet er bare et af flere uhyggelige forbrydelser, der har hærget Nordamerika i den seneste tid.
Interpol har igangsat en international eftersøgning efter en canadisk pornoskuespiller, der er mistænkt for at partere sin kæreste og optage en video af mordet på ham.
Og en ung mand i Miami blev skudt af politiet lørdag, da han var i gang med at gnave ansigtet af en hjemløs.
Kilde: NTB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu