Amerikanske styrker klar til at træde til i Mali

22. februar 2013 20:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Amerikanske styrker klar til at træde til i Mali
Billede mangler

MALI: USA har nu omkring 100 soldater i det vestlige Afrika, hvor de skal hjælpe de franske styrker med efterretningsarbejde i Mali.
Det oplyser den amerikanske præsident, Barack Obama fredag.
De amerikanske soldater opholder sig i øjeblikket i Malis naboland Niger, og det sker i fuld overensstemmelse med den nigerske myndigheder, siger Obama. Ifølge Reuters er amerikanerne udstyret med våben, men det er blot for at sikre, at de kan forsvare deres egen og styrkens sikkerhed. De skal ikke deltage i direkte kamphandlinger.

 

I sidste måned intervenerede Frankrig i Mali for at sætte en stopper for de islamistiske oprørere, der var på fremmarch i landet. Vesten frygter, at oprørerne har planer om at gøre Mali til en base for terrorangreb mod afrikanske og vestlige mål.

Franskmændene har planer om at begynde at trække sig ud af det vestafrikanske land i næste måned, og det ændrer et blodigt oprørsangreb på byen Gao ikke på, oplyser den franske leder af operationen ifølge Reuters.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu