Amerikanske Talansky i gult i Paris – Nice

6. marts 2013 16:40 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Amerikanske Talansky i gult i Paris - Nice
Billede mangler

Amerikaneren Andrew Talansky sikrede sig sin karrieres største triumf, da han rimeligt ubesværet sprintede først over stregen efter 170,5 kilometer fra Châtel-Guyon til Brioude.

 

Han kan nu iklæde sig den gule førertrøje som den fjerde rytter på de tre etaper plus prolog, der er kørt i Paris – Nice. Løbet har i alt syv etaper og slutter på søndag.

Talansky erobrede den gule trøje fra Cannondales Elia Viviani, der blev sat på etapens sidste stigning og mistede to minutter i klassementet.

Mads Christensen fra Team Saxo Bank-Tinkoff var med i et langt udbrud på dagens etape, men hans gruppe blev indhentet af feltet godt 20 kilometer til mål.

Andrew Talanskys største sejr indtil dagens triumf var, da han vandt det mindre franske løb Tour de l’Ain i 2012.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu