Ancelotti: Vi fik presset Barcelona

10. april 2013 23:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ancelotti: Vi fik presset Barcelona
Billede mangler

Paris Saint-Germain er færdige i årets Champions League efter to uafgjorte kvartfinaler mod FC Barcelona. Første kamp i Paris sluttede 2-2, og onsdag blev det så 1-1 i Barcelona med det resultat, at franskmændene røg ud på færrest scorede udebanemål.

 

– Jeg er lidt skuffet, men ikke så meget, sagde Paris Saint-Germains træner, Carlo Ancelotti, efter kampen til TV3 Sport1.

– Vi spillede en god kamp. Vi viste god personlighed på banen, og vi viste karakter. Normalt er det meget svært for udehold at presse FC Barcelona, fordi de holder så godt på bolden. Men det lykkedes os faktisk at presse dem, sagde parisernes italienske træner.

– Vi mangler måske en lille smule erfaring på dette niveau, men vi tabte kun en kamp i årets Champions League, og vi endte med at ryge ud mod et af de bedste hold i turneringen – måske endda DET bedste.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu