Anders Samuelsen betalte narkogæld for søn

7. november 2011 06:54 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Anders Samuelsen betalte narkogæld for søn
Billede mangler

Berlingske Tidende bragte søndag historien om Liberal Alliances partileder Anders Samuelsen, der har betalt narkogæld for ”en person, som står ham nær”.
Nu går Anders Samuelsen ud med detalger om, hvem denne person er. Og det er såmænd hans ældste søn.
 
Anders Samuelsen er i øjeblikket til FN’s generalforsamling i New York. Han har følgende kommentarer til historien:
– Jeg har gjort det, alle andre ville have gjort i den situation: Hjulpet et medmenneske, der havde brug for min hjælp. Sammen med familie, venner og den berørte person er det lykkedes at få vedkommende på rette spor. Det er jeg meget stolt, glad og taknemmelig over – i det omfang, jeg har andel i den succes, siger Anders Samuelsen via en mail fra Liberal Alliance.
– For at sikre fuld oplysning i forhold til mit job som politiker ringede jeg personligt til daværende justitsminister Lars Barfoed og orienterede ham om sagen, inden jeg medvirkede til at få gælden ud af verden. Jeg bad desuden Barfoed om også at orientere PET. Desuden blev politiet orienteret, siger Anders Samuelsen.
– Det var en gæld, der skulle betales som et første skridt, for at et ulykkeligt menneske kunne komme videre. Det blev den. Det er nu mit håb, at resten af pressen vil respektere privatlivets fred. Den pågældende person fortjener fred og ro til at komme videre med sit liv, og jeg har derfor ikke yderligere kommentarer til historien, slutter han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu