Angreb på syrisk universitet dræber 12

28. marts 2013 13:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Angreb på syrisk universitet dræber 12
Billede mangler

SYRIEN: Mindst 12 personer er blevet dræbt efter et morterangreb på universitetet i Damaskus. Det rapporterer syrisk stats-TV.

 

»Terrorister har affyret mortergranater mod arkitektfakultetet i Damaskus, og ifølge de første oplysninger er en række personer dræbt og såret,« siger en TV-vært på syrisk stats-TV. Det syriske regime bruger konsekvent ordet »terrorister« om oprørerne.

Angrebet skal også have ramt universitets kantine.

Oprørerne har i den seneste uges tid optrappet angrebene på den centrale del af hovedstaden Damaskus, hvor man blandt andet har fokuseret på Umayyad Pladsen i hjertet af Damaskus.

Mindst fem personer har – foruden torsdagens angreb på universitetet – mistet livet siden mandag.

BNB/AFP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu