Anklager mod nyvalgt præsident fastholdes

20. marts 2013 22:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Anklager mod nyvalgt præsident fastholdes
Billede mangler

KENYA: Chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag sagde onsdag, at Kenyas nyvalgte præsident, Uhuru Kenyatta, vil stå over for en retssag anklaget for forbrydelser mod menneskeheden. Dog er det endnu uvist hvornår. Det skriver Reuters.

 

»Vi vil ikke droppe anklagerne,« sagde chefanklager Fatou Bensouda på et pressemøde i Paris ifølge Reuters.

»Det er ikke et spørgsmål om, hvis der kommer en retssag, men hvornår der kommer en retssag,« tilføjede hun.

Uhuru Kenyatta blev for knap to uger siden erklæret som vinder af præsidentvalget i Kenya af den nationale valgkommission.

Han vandt med en snæver margen på 50,07 procent af stemmerne, hvilket lige netop var nok til at sikre, at han ikke skulle ud i en anden runde mod sin rival, Raila Odinga.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu