Anklager tegner nye Amager-mønstre op

9. december 2011 14:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Anklager tegner nye Amager-mønstre op
Billede mangler

Flere og flere oplysninger om Amagermandens uhyggelige mønstre kommer nu frem i retten.
Anklager Maria Thulin fortæller om, hvordan gerningsmanden må kunne siges at være den samme i de voldtægtssager, den tiltalte er anklaget for.
I de fem anklagepunkter, der inkluderer voldtægt er følgende ligheder.
Ofrene blev angrebet bagfra, blev bundet og truet med kniv og verbale trusler.
Flere ofre har forklaret, at deres overfaldsmand har givet dem et valg, om de ville voldtages eller tvinges til oralsex.
Ved flere af voldtægterne, har gerningsmanden ikke nøjedes med at voldtage sit offer en enkelt gang. Han har gennemført samleje flere gange og tvunget dem til andre seksuelle handlinger, og flere gange har han også fået sine ofre til at slikke sig i anus, eller gennemført analt samleje med dem.
Fælles er også, at der er visse sadistiske træk ved gerningsmandens handlinger. Han har haft behov for at ydmyge sine ofre mere end selve ydmygelsen ved det seksuelle overgreb. Eksempelvis har han under overfaldet på en 47-årig kvinde lagt et bælte om halsen på hende og trukket hende rundt som en hund.
Også længden af voldtægterne er det samme. Der er nemlig tale om meget langstrakte voldtægter på op til flere timer i sagerne.
Når han er gået fra sit gerningssted, har gerningsmanden beordret sine ofre til ikke at bevæge sig i et bestemt tidsrum, for eksempel et kvarter. Efter voldtægterne har han også truet sine ofre til at at tie stille om deres oplevelse, blandt andet ved at sige, at han vil komme tilbage og dræbe dem, hvis de taler.
Derudover har han sørget for at fjerne beviser efter sig og har ved flere voldtægter stjålet fra sine ofre.
Der er i alt syv anklager mod Amagermanden, der inkluderer voldtægt, mord, seksuelle overgreb, røveri og forsøg på brandstiftelse. Sagen mod ham slutter den 22. december, hvor man forventer, der falder dom.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu