Antallet af familiesammenføringer styrtdykker

27. marts 2012 13:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Antallet af familiesammenføringer styrtdykker
Billede mangler

De strammede regler omkring familiesammenføring ser ud til at virke efter hensigten.
I 2011 fik 39 procent færre opholdstilladelser til familiesammenføring i forhold til 2010, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
I hele 2011 blev der kun givet 2914 tilladelser. Det er fem procent af alle givne opholdstilladelser.
Akkurat som tilfældet har været siden 2006, er det statsborgere fra Thailand, der oftest modtager tilladelsen.
Men også for thailænderne er tallene faldet kraftigt efter flere års uafbrudt stigning.
I 2011 fik 377 thailændere tilladelsen, hvilket kun er det halve i forhold til 2010.
På de fire næste pladser ligger Filippinerne, Afghanistan, Tyrkiet og USA.
Den kraftige stigning hænger sammen med de skærpede regler, som VKO-regeringen blev enige om i 2010, men som først blev implementeret fra 1. juli sidste år.
Efter de nye regler er det blandt andet et krav, at ægtefæller ikke må have modtaget kontanthjælp i tre år før en sammenføring. Før stramningen var grænsen et år.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu