Anti-terrorchef: Mindst 400 terrorister i EU

23. marts 2012 08:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Anti-terrorchef: Mindst 400 terrorister i EU
Billede mangler

Den 23-årige Mohamed Merah, som i denne uge dræbte syv personer i Toulouse i Frankrig, er kun én blandt hundredevis af individuelle al Qaeda-terrorister i Europa.
Sådan lyder vurderingen fra EU’s øverste anti-terrorchef, Gilles de Kerchove, skriver den hollandske avis De Telegraaf.
“Vi anslår, at der i Europa er mere end 400 af disse ‘ensomme ulve’, som vi kalder dem,” siger Gilles de Kerchove ifølge De Telegraaf.
Efterhånden som al Qaedas terrorist-netværk i Europa er blevet svækket, er de ‘ensomme ulve’ blevet et mere almindeligt fænomen, siger Gilles de Kerchove, som anslår, at hovedparten af de 400 terrorister bor i Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Belgien.
For at bekæmpe terroristerne, foreslår Gilles de Kerchove, bør de europæiske regeringer forbyde rejser til lande, hvor man kan blive en del af radikale indoktrineringslejre.
Mohamed Merah var således fransk statsborger og havde i årevis været i kontakt med Taleban og al Qaeda-miljøerne i Afghanistan og Pakistan.
Kilde: De Telegraaf

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu