Aprilsnar 2012: Så stor var mediernes opfindsomhed

1. april 2012 15:20 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Aprilsnar 2012: Så stor var mediernes opfindsomhed
Billede mangler

Den 1. april 2012 er traditionen tro fuld af aprilsnare i medierne – se listen over aprilsnare her og tilføj nogle, hvis der er mangler.
 
Man skal ikke tro på alt hvad man læser i medierne – slet ikke, når datoen viser den 1. april.
 
Det er dagens udgave af aviser og internetmedier et godt bevis på. Hele dagen har medier forsøgt at snyde danskerne så vandet driver – og i nogle tilfælde har det ganske givet virket.
 
Se på listen – om der er nogle af dagens aprilsnare du er hoppet på:
 DR P4 København: En gyngetur er ikke bare god motion for børnene i Københavns kommune. Det er også en overset energi-ressource, men det vil kommunen nu udnytte.
 Ekstra Bladet: Den afhoppede X Factor deltager Jean Michel, skal være dommer i næste års udgave af X Factor.
 Politiken: Ny smartphone-app kan aflytte telefonsamtaler i nærheden. Applikationen udnytter mobiltelefonens bluetooth-enhed, og med den kan den spore telefoner i nærheden.
 BT: Frederik Fetterlein vil gå i skattely på Oslobåden, der bliver bygget op til et flydende skattely.
 JydskeVestkysten: Kommunalpolitikerne fra Venstre og Socialdemokraterne i Esbjerg har besluttet at indføre skoleuniformer på samtlige kommunalt ejede folkeskoler i byen.
 Fyens.dk: Fra årsskiftet er det slut med dronning Margrethe på de danske frimærker. Under det danske EU-formandsskab er det besluttet, at de 27 medlemslande i EU får fælles frimærker.
 Kristeligt Dagblad: Biskoppen over Lolland-Falsters stift aflønne præsterne efter, hvor mange mennesker der besøger deres gudstjenester.
 Sporten.dk: Super-bokseren Mikkel Kessler skærer sin finger af. Fingeren har været en vedvarende gene, hver eneste gang Mikkel Kessler skulle i ringen, men nu gider den danske bokser ikke mere. Hans finger er ganske enkelt ubrugelig efter et langt liv med tunge slag og nu skal den fjernes.
 Seoghoer.dk: Caroline Fleming skal efter brudte forhold med rigmanden Rory Fleming og Nicklas Bendtner være med i næste sæson af programmet ‘For lækker til Love’ sammen med den meget åbne reality-stjerne Gustav.
 Berlingske: EU vil stoppe Råbjerg Mile. EU forlanger, at Danmark, så den forbliver inden for de af EU udstukne rammer.
 Brøndby IF: Vil åbne Nordens største forlystelsespark bag Brøndby Stadion. Eventparken bliver den største af sin slags i Nordeuropa.
 FDM: FDM vil fremover tilbyder et kursus i venstre-kørsel, så du fremover kan blive klædt på til når du skal køre bil i de dele af verden, hvor man kører i venstre side.
 
Er der nogle aprilsnare du mangler? Så skriv dem i facebook-modulet her under artiklen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu