Arabere barsler med guldrandet gigantturnering

13. marts 2013 10:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Arabere barsler med guldrandet gigantturnering
Billede mangler

En sommerturnering med 1,5 milliarder kroner på spil og deltagelse af de 24 største fodboldklubber i verden. Det er scenariet, der nu planlægges af kongefamilien i Qatar.Turneringen, der beskrives i den engelske avis The Times i dag, skal efter planen sparkes i gang allerede om to år – i sommeren 2015. Den skal afvikles i seks byer i Mellemøsten hvert andet år med 24 af verdens allerbedste klubber som deltagere. 

16 af klubberne skal efter planen gå igen hver gang i turneringen, der på tegnebrættet har fået navnet ‘Dream Football League’. Otte andre hold inviteres til turneringen. ‘Dream Football League’ finansieres af kongefamilien i Qatar, der allerede er dybt involveret i fodbold på absolut toplan.

Blandt andet står familien bag nyrige Paris St. Germain med blandt andre Zlatan Ibrahimovic på holdet. Familien håber, at den nye turneringen kan konkurrere med  – eller ligefrem overhale – Champions League og VM for klubhold. 

I den forbindelse er lokkemad til en værdi af 1,5 mia. kroner næppe den dårligste idé, når Real Madrid, FC Barcelona og Manchester United skal lokkes ned til de høje sommer-varmegrader i Mellemøsten. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu