Arbejdsulykke: Ansat fundet livløs i dyb brønd

25. oktober 2012 13:33 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Arbejdsulykke: Ansat fundet livløs i dyb brønd
Billede mangler

Medarbejder på Dangrønt Products i Ringkøbing blev torsadg morgen  fundet livløs – Kolleger fandt ham på bunden af fire meter dyb brønd.
 
En ansat på virksomheden Dangrønt Products i Ringkøbing blev torsdag morgen fundet livløs på bunden af en brønd.
 
Manden fik førstehjælp på stedet, og der blev konstateret puls, og han er nu indlagt på Aarhus Kommunehospital.
 
– Han er blevet fløjet til Aarhus, og hans tilstand er kritisk, fortæller vagtchef Kjeld Nedergaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.
 
Politiets undersøgelser på stedet har vist, at manden reagerede på en maskinel alarm fra brønden klokken 07.12.
 
Mens den ansatte befandt sig på bunden af brønden mistede han bevidstheden, og efter et stykke tid begyndte mandens kolleger at savne ham.
 
Ulykken blev anmeldt klokken 07.46, da kollegerne opdagede, at manden lå livløs på bunden af den fire meter dybe brønd.
 
Da der er tale om en arbejdsulykke, er Arbejdstilsynet nu gået ind i sagen.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu