Arbejdsulykke koster 44-årig livet

24. februar 2013 00:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Arbejdsulykke koster 44-årig livet
Billede mangler

En 44-årig mand er død af de kvæstelser, han pådrog sig ved en arbejdsulykke i Vrå fredag, oplyser Nordjyllands Politi.
»Manden stod på en lift ved en bygning på Saksagervej. Da han træder ud på taget af bygningen, braser han igennem og falder fire til fem meter ned og lander på hovedet,« fortæller vagtchef Jan Stagsted.

 

Den 44-årige bliver kørt på Sygehus Vendsyssel, men overføres senere til Aalborg Sygehus, hvor han lørdag eftermiddag døde af sine kvæstelser.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu