Årets første navne på Roskilde Festival er kommet

14. november 2012 18:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Årets første navne på Roskilde Festival er kommet
Billede mangler

Arrangørerne af Roskilde Festival har netop offentliggjort fire af navnene i næste års musikprogram.
 
Det drejer sig om en nordisk pakke, som byder på en alsidig sammensætning inden for rockgenren.
 
Volbeat fra Danmark er et stort navn på den internationale heavy metal scene og udkommer til foråret med deres nye album. Fra Island kommer Sigur Rós, som sidst optrådte på Roskilde Festival i 2006. Kvelertak fra Norge spiller punk og sort metal, mens svenske Goat spiller psykedelisk rock med et afrikansk touch. Deres debut album World Music er et af de mest anmelderroste debuter i Norden i 2012.
 
Næste Roskilde Festival finder sted fra 29. juni til 7. juli 2013, billetterne sættes til salg 1. december.
Kilde: BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu