Arla vil tredoble eksporten til Afrika

25. januar 2013 05:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Arla vil tredoble eksporten til Afrika
Billede mangler

Mejerigiganten Arla ansætter 250 lokale medarbejdere i Afrika, håber at tredoble eksporten og overvejer at etablere lokal produktion.

 

Derudover overvejer virksomheden at etablere lokal produktion.

– Syv af verdens 10 hurtigst voksende økonomier er i Afrika. Vi forventer, at forbrugsmønstrene på kontinentet vil gennemløbe en udvikling, som vi tidligere har set i Mellemøsten. På kort sigt vil vi især sælge mælkepulver i Afrika, men i takt med, at den økonomiske vækst får middelklassen til at vokse, vil det også blive muligt at eksportere smør og ost til Afrika, vurderer Finn Hansen, der er koncerndirektør i Arla Foods.

Det strategiske mål fra ledelsen er, at eksporten til Afrika skal tredobles til mindst 2 milliarder kroner i 2017.

Det er især nordafrikanske lande som for eksempel Egypten, som Arla har fokus på.

– Kultur, sprog, religion og forbrugsmønstre i denne region minder meget om Mellemøsten, som vi kender indgående. Vi har derfor allerede et skræddersyet sortiment klar til Nordafrika, fortæller Finn Hansen til avisen.

I 2030 vil middelklassen i Nordafrika og Mellemøsten være mere end fordoblet i forhold til i dag svarende til 240 millioner i 2030 og syd for Sahara ventes middelklassen at blive tredoblet til 110 millioner mennesker.

– Når alle disse mennesker for alvor begynder at købe smør og ost, skal vi være et veletableret selskab, der er klar til at udnytte potentialet. Vi går målrettet efter de lande, der har størst importbehov, siger Finn Hansen til Jyllands-Posten.

De danske og tyske mælkeproducenter, som ejer andelsselskabet Arla, ventes at øge produktionen med mindst en milliard liter og derfor må virksomheden søge nye eksportmarkeder.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu