Armstrong-interview var en lukrativ forretning

21. januar 2013 18:06 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Armstrong-interview var en lukrativ forretning
Billede mangler

Tv-kanalen OWN formåede at lave en fornuftig forretning ud af det voldsomt omtalte interview med den tidligere cykelrytter Lance Armstrong.

 

4,3 millioner amerikanere så med, da den første del af interviewet med Lance Armstrong rullede over skærmen natten til fredag dansk tid.

Her skulle man som annoncør betale ‘premium’ for en reklame, hvilket beløb sig i 100.000 dollars svarede til godt 560.000 danske kroner. Men så blev reklamen også vidst under begge dele af interviewet, der blev vist over to dage, det skriver Jyllands-Posten.  

Prisen er mellem 40-50 procent mere, end hvad tv-kanalen OWN, som blandt andet er ejet af tv-værten Oprah Winfrey, nogensinde har taget for et reklamespot.Før Lance Armstrong-interviewet var det hidtil mest sete interview på OWN Oprah Winfreys samtale med Bobbi Houston, der er Whitney Houstons datter. Her så 3,5 millioner med.

Det er dog langt fra Oprah Winfreys personlige rekord, som kom i land tilbage i 1993, hvor hun interviewede Michael Jackson, mens 100 millioner amerikanere så med.

Tv-kanalen OWN så dagens lys i 2011.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu