Arnold Busck lukker tre butikker

1. februar 2013 10:32 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Arnold Busck lukker tre butikker
Billede mangler

Den landsdækkende boghandlerkæde Arnold Busck er hårdt presset på omsætningen, så nu tager man konsekvensen og lukker tre forretninger.

 

Det drejer sig om butikkerne i shoppingcentrene Waterfront i Hellerup, Waves i Hundige samt Helsingør Bycenter. Lukningerne koster 27 medarbejdere jobbet, oplyser Arnold Busck ifølge Politiken.dk i en pressemeddelelse.

– Vi vurderer løbende indtjeningspotentialet for de enkelte butikker, og det har vist sig umuligt at få de tre butikker til at give overskud, hvorfor vi af hensyn til kædens samlede økonomi har truffet beslutning om at lukke de pågældende butikker, siger administrerende direktør Helle Busck Fensvig.

Arnold Busck har nu 30 butikker på landsplan.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu