Assad-styret begår nye drab på civile

11. februar 2012 14:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Assad-styret begår nye drab på civile
Billede mangler

Efter en blodig uge i Syrien fortsætter styret med præsident Bashar al-Assad i spidsen lørdag overgrebene på civilbefolkningen.
Alene lørdag har mindst 26 mister livet ved to bombeangreb, lyder det fra oprørerne.
“20 mennesker blev dræbt i distrikterne Baba Amr og al- Khalidiyeh (i den uroplagede Homs-provins, red.). Regimets styrker har intensiveret bombningerne, da de ønsker at forhindre oprørerne og dessertører i at flygte,” fortæller aktivisten Omar Homsi over en satellittelefon til det tyske nyhedsbureau DPA.
Yderligere seks mennesker blev dræbt i en forstad til hovedstaden Damaskus.
Samtidig fortsætter det internationale tovtrækkeri om, hvordan der sættes en stopper for blodsudgydelserne i Syrien.
I FN-regi cirkulerer blandt medlemmerne af Sikkerhedsrådet et nyt udkast til en resolution, lyder det fra diplomater med kendskab til processen.
Det er angiveligt et saudiarabisk forslag til en fredelig løsning på konflikten, som man forsøger at indgå kompromis om.
I sidste uge blev en lignende plan forhindret, fordi Rusland og Kina nedlagde veto.
Kilde: DPA, Reuters, Haaretz.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu