Asteroiden fløj planmæssigt forbi Jorden

15. februar 2013 21:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Asteroiden fløj planmæssigt forbi Jorden
Billede mangler

Asteroiden »2012 DA-14« fløj fredag aften planmæssigt forbi jorden i en afstand af 27.700 kilometer.
Asteroiden, der er 45 meter i diameter og vejer 130.000 tons, susede gennem rummet med en hastighed på 41.500 kilometer i timen.

 

Modsat meteorregnen over de russiske Ural-bjerge tidligere på dagen fulgte der ingen ubehagelige overraskelser med, da den enorme asteroide passerede Jorden.

Klokken 20.25 fredag aften var asteroiden tættest på jorden med en afstand på »blot« 27.700 kilometer. Og selv om det kan lyde af meget, er det i tættere på end nogensinde før registreret for et rumobjekt i den størrelsesorden. Registreringerne går tilbage til 1990erne.

Asteroidens passage kunne følges via live-transmissioner på nettet, blandt andet fra Gingin Observatory i Australien.

Ifølge eksperter har »2012 DA-14s« passage ingen forbindelse til meteorregnen over Ural tidligere på dagen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu