Atypisk retssag mod drabstiltalt udlejer

28. februar 2013 10:36 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Atypisk retssag mod drabstiltalt udlejer
Billede mangler

Sagen om drabet på 39-årige Brian Thomas Andersen fra Middelfart begynder ved Retten i Odense torsdag morgen. Sagen er yderst atypisk, der føres mod den dræbtes 61-årige udlejer, som på trods af drabsanklagen har gået frit omkring i månedsvis, skriver bt.dk.

 

Det skyldes et helt særligt forløb, hvor udlejeren i første omgang blev sigtet for manddrab, men derefter ændrede anklagemyndigheden sigtelsen til vold med døden til følge, der har en betydelig lavere straframme.

I samme forbindelse blev den sigtede løsladt fra sin varetægtsfængsling. Men da anklageskriftet blev udformet, blev den 61-årige mand alligevel tiltalt for drab. Dermed er det en anklage for at have forbrudt sig mod straffelovens mest alvorlige bestemmelse, han bliver præsenteret for, når retssagen begynder torsdag morgen.

Udover manddrab er udlejeren anklaget for at have bortskaffet liget og smidt det i Langelands Bælt ved Siø. Den del erkender han, mens han nægter at have dræbt Brian Thomas Andersen. Han erkender dog, at han efter en batalje mellem de to, hvor den 39-årige fynbo endte med at miste livet, gik i panik og bortskaffede liget.

Brian Thomas Andersen var væk i en måned, efter han blev meldt savnet i begyndelsen af maj 2012. Liget blev fundet drivende i vandet, og hans 61-årige udlejer, som få dage før havde været i ejendommen i Middelfart for at udskifte en defekt vandlås, blev anholdt og sigtet som gerningsmand.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu