Auguste Rodin hyldes af Google på 172 års fødselsdag

12. november 2012 00:00 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Auguste Rodin hyldes af Google på 172 års fødselsdag
Billede mangler

Den franske skulptør Auguste Rodin, kendt for ”Grubleren”, hyldes i dag den 12. november på sin 172 års fødselsdag af søgemaskinen Google.

Navnet Auguste Rodin siger dig måske ikke umiddelbart noget, men når du ser et billede af skulpturen ”Grubleren” eller ”Kysset”, er der måske en klokke der ringer?

Auguste Rodin (12. november 1840 – 17. november 1917) var en fransk skulptør. Han blev døbt François-Auguste-René Rodin og er født ind i en arbejderfamilie i Paris og gives ofte en central rolle i moderne skulpturhistorie som både en mester i og en oprører mod Beaux-Arts traditionen.

Auguste Rodin blev dog nægtet adgang til Beaux kunstakademiet. I stedet blev han accepteret på en skole for dekorative skulpturer og flyttede senere til Belgien for at arbejde i et studie, der producerede denne slags arbejde.

Blandt hans bedst kendte skulptur er Grubleren og Kysset. Grubleren findes i mange originale versioner, blandt andet på Glyptoteket og optræder på forskellig vis i talrige film, blandt andet The Blues Brothers fra 1980 og Nat på museet 2 fra 2009.

Rodin var inspireret af renæssanceskulptøren Donatello.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu