Auken: Slut med at brænde affald af

30. december 2011 07:51 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Auken: Slut med at brænde affald af
Billede mangler

Det skal være slut med at lade bortkastet affald lade gå op i røg.
I stedet skal danskerne godt begynde at vænne sig til at sortere og genbruge deres affald. Danskerne skal simpelthen vise vejen, når det gælder om at forvandle affald til råvarer, så vi ruster os bedre til en eventuel ressourcekrise.
Sådan lyder beskeden fra miljøminister Ida Auken i dagens udgave af Jyllands-Posten.
“Jeg vil ikke have en affalds-strategi. Væk med den. Jeg vil have en ressource-strategi. Vi skal simpelthen betragte affald som en ressource og have så meget ud af det som muligt. Det var smart at brænde det af i 1990’erne, men nu er det ressourcerne, der bliver vores hovedproblem,” forklarer Ida Auken, der er på vej med en ny ressourceplan til kommunerne, til Jyllands-Posten.
Ifølge chefkonsulent Anders Christiansen fra KL er det kun cirka 10-15 kommuner, der lever op til miljøministerens krav.
“Hidtil har vi haft en forbrændingsmodel, hvor vi brænder vores affald af for at give el og varme, men vi vil se en forstærket tendens til mere sortering, så vi f.eks. kan få fosfor ud af vores organiske husholdningsaffald,” forklarer han.
Miljøminister Ida Auken peger især på, at blandt andet elektronikaffald kan udnyttes langt bedre
Kilde: Jyllands-Posten

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu