Aung San Suu Kyi genvalgt som leder

10. marts 2013 07:45 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Aung San Suu Kyi genvalgt som leder
Billede mangler

MYANMAR: Den verdenskendte demokratiforkæmper og tidligere vinder af nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, fortsætter som leder af oppositionspartiet, Den Nationale Liga for Demokrati (NLD), i Myanmar, det tidligere Burma, fortæller BBC.

 

Det skete på partiets første store kongres, hvor der blev valgt en centralkomité. Aung San Suu Kyi bliver en ud af fire kvinder i partiets nyvalgte komité, der i alt tæller 15 personer.

Der har på det seneste været flere interne stridigheder i partiet, men den 67-årige politiker, som har siddet i husarrest i samlet set mere end to årtier inden sin løsladelse i 2010, opfordrede ifølge AFP de i alt 900 delegerede på kongressen til »at finde sammen i forening til gavn for landet«.

Det næste valg i Myanmar bliver afholdt i 2015.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu