Auri: Vi får ikke nok ud af Rommedahl

3. april 2013 19:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Auri: Vi får ikke nok ud af Rommedahl
Billede mangler

– Dennis er en spiller, der skal have ros for at hjælpe holdet defensivt. Men vi ved også godt, at vi ikke får det bedste ud af ham, når vi skal ud og slås. Hvis Dennis ikke lykkes i dybden, eller vi ikke er dygtige nok til at spille ham i dybden, så er vi nødt til at finde andre. Det var derfor, jeg skiftede Rommedahl ud, og det fik han også at vide, siger Auri og fortsætter:

– Vi har snakket med Rommedahl om det her. Han kæmper med, at vi som hold spiller den slags fodbold, som vi gør i øjeblikket. Så går det ud over hans offensive spil, og hans største kvaliteter og hans spidskompetencer er jo i det offensive. Han bruger mange kræfter på det fysiske, som ikke er hans styrke. Jeg er sikker på, at når banerne bliver bedre, så får vi mere ud af ham, siger Auri.

– Han har taget det i stiv arm og knokler for holdet. Men den måde, vi er tvunget til at spille på lige nu, er, at vi skal være mere kyniske og komme hurtigere frem til vores afslutninger, for det gælder om at få point, siger Auri.

– Når der har været så megen modgang, og han tilmed er anfører, så er hverdagen tung. Dér skal man overleve på enten erfaring eller kompetence. Rommedahl har begge dele, og det kan trække ham ud af modgangen. Så det er blot et spørgsmål om tid, før vi kan bruge ham optimalt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu