Avisbud fundet død på gaden på Østerbro

16. marts 2013 09:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Avisbud fundet død på gaden på Østerbro
Foto: Politi.dk.

Politiet har lørdag morgen fundet en død mand på gaden på Østerbro i København. Ifølge politiets oplysninger er manden avisbud, skriver bt.dk.

 

»Han blev fundet på fortovet med sin cykel ind over sig, siger Robert Jensen, den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, til bt.dk.

Endnu ved politiet ikke, om manden har været udsat for en forbrydelse, eller om der er tale om et uheld.

»Han har skader i ansigtet og på hænderne, indtil vi ved nærmere, behandler vi sagen som en forbrydelse,« siger han.

Manden, som politiet vurderer til at være mellem 25 og 30 år, blev fundet på Langesund, en sidegade til Østerbrogade.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu