Baggers smykker rykker

1. marts 2012 23:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Baggers smykker rykker
Billede mangler

Endnu et kapitel i Stein Bagger sagaen blev til aften skrevet færdigt, da auktionshuset Bruun Rasmussen havde Stein Baggers smykker under hammeren.
Auktionshuset havde i forvejen opgjort værdien af de mange smykker til 1,2 millioner kroner. Da aftenen var færdig havde boet efter Stein Bagger indbragt lidt mere end 2,6 millioner kroner.
Blandt smykkerne var blandt andet en pink guldring med brilliantslebne diamanter, der indbragte 450.000 kroner. Det er den dyreste ring, som Bruun Rasmussen har haft under hammeren.
Derudover blev der solgt halskæder, øreringe, et ur og armbånd, der alle var prydet af diamanter. Smykkerne var af en kvalitet som ifølge auktionshuset er sjældne i Danmark.
Og der var der også tilfredshed med aftenens hammerslag fra værten.
“Vi er ovenud tilfredse med at kunne meddele kammeradvokaten aftenens resultat over smykkerne fra konkursboet efter IT Factory,” udtaler Katrin Mikkelsen Sørensen, leder af Bruun Rasmussens smykkeafdeling.
Det er kammeradvokaten, der har beordret smykkerne solgt. Det skal ligeledes bemærkes, at det var Stein Baggers eks-kone Anette Uttenthal, og ikke Stein Bagger selv, der bar smykkerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu