Bakkende lastbil dræbte håndværker i Søndersø

28. november 2011 18:28 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bakkende lastbil dræbte håndværker i Søndersø
Billede mangler

En håndværker, der var på vej op af en kloak, blev dræbt, da han blev ramt af bakkende lastbil i Søndersø på Nordfyn. Det oplyser Fyns Politi.
“Der er sket det ulykkelige, at en lastbil skulle bakke ind på en byggeplads. Da han bakker, er der man, som havde arbejdet under jorden, som kravler op. Han blev uheldigvis ramt, og faldt ned i hullet, hvor han var død på stedet,” siger vagtchef Erik Halkjær hos politiet til Newspaq..
Arbejdstilsynet er nu tilkaldt for at undersøge forholdene på byggepladsen. Der er også tilkaldt en bilinspektør, som gennemgår lastbilen, og derudover vil politiets teknikere i de kommende timer dokumentere, hvad der præcist gik galt.
Odense Brandvæsen er også kaldt til området for at bistå med belysning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu