Bale kan gøre comeback mod Manchester City

19. april 2013 16:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bale kan gøre comeback mod Manchester City
Billede mangler

Der er formentlig rigtig godt nyt på vej til fans af fodboldklubben Tottenham Hotspur.

 

For ifølge holdets manager er superstjernen Gareth Bale kommet sig så meget ovenpå sin ankelskade, at han nu er i spil til startopstillingen i kampen mod Manchester City søndag eftermiddag i Premier League.

– Det er en beslutning, der er op til mig at træffe, siger André Villas-Boas til Reuters om spilleren, der netop er blevet nomineret til prisen som årets spiller i Premier League.

André Villas-Boas fortæller samtidig, at den 23-årige waliser netop er begyndt at træne sammen med holdkammeraterne i Tottenham, efter Gareth Bale vrikkede rundt på sin ankel i klubbens Europa League-kamp mod FC Basel for et par uger siden.  

– Gareth har trænet med holdet de seneste to dage og for sig selv siden begyndelsen på denne uge, siger André Villas-Boas, der også forventer at have både Jermain Defoe og Aaron Lennon klar til kampen mod Manchester City.

Omvendt er der skidt nyt for topholdet Manchester United i Premier League.

Her fortæller manager Alex Ferguson således til klubbens egen tv-station, at kantspilleren Ashley Young er færdig for sæsonen på grund af den skade, han pådrog sig i holdets nederlag til rivalerne fra Manchester City.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu