Bale og Tottenham tæt på Chelsea

3. februar 2013 16:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bale og Tottenham tæt på Chelsea
Billede mangler

Waliserens scoring efter 67 minutter var nok til, at Tottenham fik tre vigtige point med hjem fra The Hawthorns. Tre point, der sender ‘Spurs’ helt op i hælene på Chelsea, som indtager Premier Leagues tredjeplads. 

 

Bales scoring – et smukt langskud fra kanten af feltet – var kampens spillemæssige højdepunkt, mens det dramatiske af slagsen kom 20 minutter tidligere.

Efter en verbal diskussion spyttede West Bromwichs Goran Popov efter Tottenhams landsholdsback, Kyle Walker. Det kunne dommer Mark Clattenburg naturligvis ikke tolerere. Uden at tøve gav han Popov det røde kort. 

Udvisningen var medvirkende til at Tottenham overtog kampens initiativ, og efter Bales scoring, kom London-holdets føring aldrig i fare. Tottenham har nu blot ét enkelt point op til Chelsea.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu