Ballade i Athens gader: Grækenland siger ja til sparepakke

13. februar 2012 07:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ballade i Athens gader: Grækenland siger ja til sparepakke
Billede mangler

Brosten og slagord i de græske gader kunne ikke stoppe en sparepakke til knap 25 milliarder kroner.
 
Sent søndag aften stemte de græske politikere for reformer, der skal redde landet fra bankerot, skriver Reuters. Sparepakken skal sikre grækerne hjælp fra EU til en værdi af 960 milliarder kroner.
 
199 af Grækenlands 300 politikere stemte for sparepakken. 43 stemte imod, og de er nu blevet ekskluderet fra deres partier.
 
Grækerne er langt fra tilfredse, og der meldes om 100 sårede i kampe med politiet. Sparepakken kommer til at betyde øget arbejdsløshed, mindre løn, højere fødevarepriser og reduceringer i pensionen. Blandt andet vil minimumslønnen blive reduceret med 22 procent og 15.000 offentlige stillinger bliver skåret væk.
 
Mange grækere mener, at deres levestandarder allerede er blevet forværret væsentligt og at reformpakken blot vil gøre det endnu værre. Arbejdsløsheden er lige nu på godt 20 procent, og med udsigt til en drastisk nedskæring i de offentlige stillinger ser fremtiden sort ud.
Kilde: Reuters.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu