Banditos-optagelse: Sandberg svinet til på Facebook

5. december 2012 10:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Banditos-optagelse: Sandberg svinet til på Facebook
Billede mangler

Efter skiftet fra Hells Angles til Banditos møder Brian Sandberg hård kritik på Facebook
 
Den tidligere Hells Angels-rocker møder hård vind på Facebook efter at have bekræftet, at han nu er blevet optaget i rockerklubben Bandidos.
 
– Jeg kan bekræfte jeg har søgt ind i Bandidos og er blevet optaget..! Time for chances. Sandberg Bandidos, skrev Brian Sandberg på sin Facebook-profil i aftes.
 
Det har affødt en strøm af hånlige kommentarer, skriver Ekstra Bladet.
 
– Held og lykke i fremtiden. Du får vist god brug for det…. Turn-coat…., skriver Christian Mikael Overgaard eksempelvis, mens Micki Christensen skriver:
 
– Hvorfor? Du er jo lige skredet fra HA??.
 
For en uge siden fortalte Brian Sandberg til Ekstra Bladet, at han havde forladt Hells Angels-tilværelsen for sin 13-årige søns skyld.
 
– Han blev ved med at læse om sin far. Det gik mig rigtig meget på, at det påvirkede ham så meget, sagde Brian Sandberg til Ekstra Bladet.
 
Derfor forstår vennerne på Facebook ikke, hvorfor han nu er blevet optaget i Bandidos.
 
– Troede din søn var mere værd..? Syntes nu ellers det var et smukt træk du havde truffet om at forlade “rocker tilværelsen” helt -til fordel for din Søn/Familie!! Men alt held & lykke på din vej.. Håber ikk at det sætter gang i gaderne!!, skriver Christina Andersen eksempelvis ifølge Ekstra Bladet, mens Leo Eriksen skriver:
 
– Du tænker ikke på din søn har han ikke lidt nok mens du har været inde at side.
Kilde: Ekstra Bladet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu