Bankansatte skal have sladretjeneste

15. februar 2012 09:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bankansatte skal have sladretjeneste
Billede mangler

Bankers ledelser har i dag krav på at få oplyst navnet på ansatte, der klager over risikable udlån og hasarderede investeringer.
 
Men i kølvandet på krak i banker som Roskilde Bank, Amagerbanken, Fionia Bank og EBH Bank skal de ansatte have mulighed for en anonym sladretjeneste.
Det skriver Politiken.
 
EU-kommissionen giver grønt lyst for en fælleseuropæisk whistleblower-ordning i den finansielle tjeneste.
 
Og derfor arbejdet det danske EU-formandskab sammen med Finanstilsynet nu på en række lovregler.
 
“Der har været støtte til forslaget fra EU’s medlemslande, der har faktisk slet ikke været kritiske røster, så derfor er der ikke nogen tvivl om, at det her bliver ført ud i livet,” siger kontorchef i Finanstilsynet Annette Bjaaland til Politiken.
 
De bankansattes fagforening, Finansforbundet, har sammen med søsterorganisationer i Europa presset på for en ordning. For mange ansatte tør i dag ikke gå videre med deres viden, fortæller næstformand Michael Budolfsen.
“Der er mange medarbejdere, der bærer rundt på vigtig viden om bankens økonomiske sundhedstilstand. Men der er altså ingen, der tør fortælle om bankledelsens dispositioner, hvis de bagefter skal stå skoleret over for den selv samme ledelse,” siger han til Politiken.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu