Bankbosser undersøges af Skat

9. april 2012 11:19 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bankbosser undersøges af Skat
Billede mangler

Det er ikke nok, at de har skudt deres banker i sænk og nu undersøges af bagmandspolitiet.
Topledelsen i otte danske, krakkede banker undersøges også af Skat.
Det er blandt andet fusk med udbetaling af bonusser, som har fanget skattefars interesse.
Ifølge Ekstra Bladet bliver direktørerne i blandt andet Amgerbanken, Roskilde Bank og EBH Bank undersøgt for kursmanipulation og mandatsvig.
“Vi har stort set haft alt, der er sket i forbindelse med finanskrisen, til gennemsyn. Blandt andet på baggrund af informationer fra kuratorer og politiet for at se på, om man har opført sig skattemæssigt korrekt,” siger Tove Baden, afdelingsleder i Skats særlige gruppe mod økonomisk kriminalitet, til avisen.
Ifølge Ekstra Bladet lever de tidligere direktører og bestyrelsesformænd for de krakkede banker stadig et liv i luksus.
Den tidligere bestyrelsesformand i Roskilde Bank, Peter Müller, købte for eksempel et hus for 13,9 millioner kroner. Huset blev tinglyst kun 45 dage efter bankkrakket.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu