Bankernes image på niveau med tobaksindustrien

22. januar 2013 08:37 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bankernes image på niveau med tobaksindustrien
Billede mangler

Finanskrisen har fået bankernes image til at skrante i sådan en grad, at omtalen af bankerne i medierne nu er ligeså negativ som tobaks- og atomkraftindustrien, viser nye rapport, der kommer i dag.

 

Fire år efter finanskrisens start står bankerne tilbage med et image på linje med tobaks- og atomkraftindustrien. Det viser ny rapport kaldet “Trust Meltdown IV”, skriver Jyllands-Posten.

Rapporten kommer senere i dag i Davos i forbindelse med årsmødet i World Economic Forum og er den fjerde af sin art. “Trust Meltdown IV” er baseret på 3.340 artikler og tv-nyhedsudsendelser i flere end 100 forskellige internationale medier, som er foretager af Media Tenor Internationale.

Siden finanskrisens udbrud i 2008 har Media Tenor Internationale fulgt mediedækningen af en række industrier, herunder bankindustrien, hvis omtale i medierne nu er lige så negativ som tobaks- og atomkraftværkindustrien.

“Bankerne må indse, at medierne og mediernes publikum i dag betragter bankerne med den samme tvivl og negativitet, der tidligere kun blev set i forbindelse med dækningen af tobaksindustrien og kræft samt frygten for radioaktivitet i forbindelse med udslip fra atomkraftværker,” siger Roland Schatz, der er adm. direktør for Media Tenor International og medforfatter af rapporten.

Selvom bankerne alle dage har været imagefølsomme, så er det ikke i samme grad, som det viser sig i dag, skriver Jyllands-Posten. Roland Schatz peger på, at bankerne modsat tobaksindustrien, som forventer at blive omtalt negativt i medierne, tror at de lettere kan reparere deres image – og uden nødvendigvis at ændre på, hvordan de driver deres virksomhed.

“I det store hele står bankerne i 2013 over for de samme imagemæssige udfordringer som i de foregående år. Forskellen er, at regeringerne har mistet tålmodigheden med bankernes egne bestræbelser på at rydde op efter krisen, og resultatet er bl.a. en bankunion i EU,” siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu