Barcas klubpræsident lover kræftsyg træner jobsikkerhed

5. marts 2013 12:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Barcas klubpræsident lover kræftsyg træner jobsikkerhed
Billede mangler

Tilbage i 2011 måtte Vilanova første gang lægge sig under kniven for at få fjernet en kræftsvulst – og i slutningen af 2012 måtte han igen forlade trænergerningen i Barcelona for at gennemgå yderligere operationer.

Der har naturligvis været spekuleret over hans fremtid i klubben, måske særligt efter, at hans hjælpetræner på blot én uge har lidt to nederlag til ærkerivalerne fra Real Madrid.

Men nu slår klubpræsidenten altså alle spekulationer ned.

– Jeg vil gerne gøre det helt klart, at bestyrelsen står bag Vilanova. Vi vil vente på ham, så længe det kræver, siger Rosell til klubbens hjemmeside.

Han uddyber, at opbakningen til Vilanova er meget stærk, også selvom det skulle koste på de sportslige resultater:

– Det er vores prioritet, at han bliver rask. Jeg vil se denne sæson som en succes, hvis han kommer sig ovenpå sin sygdom. Han kommer ikke til at forlade klubben, selvom det skulle koste os hver eneste titel.

Under Guardiolas ledelse var Vilanova assistenttræner. Da Guardiola forlod klubben sidste sommer, overtog han roret som cheftræner på en toårig kontrakt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu