Barndommens gade bestemmer dit uddannelsesvalg

8. april 2013 13:07 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Barndommens gade bestemmer dit uddannelsesvalg
Billede mangler

Erhan, Lotte og Kalle har alle valgt en humanistisk uddannelse.

 

På overfladen ser deres valg ens ud: De vil arbejde med mennesker, med sociale og pædagogiske problemstillinger, med det, der betyder noget. Alligevel havner de tre unge efter al sandsynlighed i hver deres ende af det humanistiske uddannelseshierarki.

Det boligkvarter, de hver især er vokset op i, har nemlig afgørende betydning for, hvorfor de har valgt den specifikke vej, de har, viser en ny afhandling fra Københavns Universitet. Det skriver b.dk.

»Unge, der igennem opvæksten er eksponeret for sociale problemer af forskellig art, ønsker ofte igennem deres uddannelse at hjælpe andre og løse sociale eller pædagogiske problemstillinger,« siger David Thore Gravesen, der er ph.d. i uddannelsessociologi, til b.dk.

»De velprivilegerede, der aldrig har oplevet sociale problemer, bruger derimod uddannelsesvalget til at kvalificere og raffinere deres individuelle ambitioner og faglige evner.«

Dermed bestemmer de unges livserfaringer i barndommens gade ofte det sted, de havner i arbejdslivet.

Tag historien om Erhan.

Den 20-årige fra et af Aarhus’ mest ressourcesvage kvarterer, Gellerupparken, vil gerne være folkeskolelærer. Det er et ambitiøst mål for Erhan, der kæmpede sig igennem først folkeskolen og siden HF, mens han tumlede med et uroligt liv i et kvarter med mange ballademagere.

Men faktisk er det netop derfor, den unge mand gerne vil være lærer: Han vil give noget af den hjælp og støtte tilbage til andre urolige unge, som han selv som barn fik af en særligt opmærksom lærer.

Lotte vil også være lærer, men det er der lidt andre grunde til: Den unge kvinde fra et middelklassekvarter i Aarhus med en blandet indbyggersammensætning har besluttet sig for at læse engelsk på universitet, fordi hun så kan bruge nogle af sine sprogtalenter på at hjælpe andre, der måske ikke er lige så privilegerede som hende.

Hun er ikke særligt interesseret i finere engelsk litteratur eller angelsaksisk kulturarv, men vil gerne foretage sig noget, hun synes, er sjovt på universitetsniveau, samtidig med at hun gør en forskel i andres liv.

Og så er der Kalle. Han kommer fra Aarhus’ rige forstadskvarter Risskov og vil gerne læse psykologi, helst på et prestigeuniversitet i England. Han interesserer sig for mennesket, siger han, og for de filosofiske aspekter af menneskelivet, men drømmer ikke som sådan om at hjælpe nogen med sociale og psykiske problemer.

Kalle vil læse psykologi, fordi det er det, der er sjovt og udfordrende og har den intellektuelle pondus, som passer til hans barndomshjem.

Erhan, Lotte og Kalles livshistorier er ikke stereotyper, men tre af 24 unges liv, som David Thore Gravesen er dykket ned i i sit ph.d.-projekt, der har fokuseret på forskellige boligområder i Aarhus.

Men mens historierne viser, at ressourcerne i deres boligkvarter er med til at bestemme, hvor prestigefulde uddannelser de havner på, er studiet ikke en beretning om, at det er synd for unge i for eksempel Gellerup, understreger Gravesen.

»De unge udvikler ofte en stærk omsorg og empati, fordi de vokser op et sted, hvor der er brug for den slags evner, og det medfører, at de vælger uddannelser, hvor de kan løse sociale problemer eller give hjælp videre. Den samme empatievne udvikler de meget privilegerede unge ikke, fordi de ikke på samme måde har noget sted at placere den i de miljøer, hvor de er vokset op,« siger David Thore Gravesen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu