Barselsvikar: Hans Vestager skal i Folketinget

13. januar 2012 21:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Barselsvikar: Hans Vestager skal i Folketinget
Billede mangler

Der bliver basis for nogle hyggelige familiemiddage i Snapstinget, når Hans Vestager træder ind i De Radikales folketingsgruppe.
 
Til marts kommer økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers far Hans Vestager i Folketinget.
 
Den 66-årige Hans Vestager arbejde som sognepræst i Ølgod og sætter sig i Folketinget, da Marlene Borst Hansen skal på barsel. Det skriver Jyllands-Posten.
 
Hans Vestager er suppleant til Folketinget for De Radikale, han fik ved valget 568 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.
“Jeg har jo ønsket at komme i Folketinget længe, og jeg glæder mig til at være med til det politiske arbejde,” siger Hans Vestager til jp.dk.
 
Far Vestager har ikke noget problem med, at hans datter skal bestemme over ham.
“I vores familie regner vi altid med, at det er den kvikkeste, der bestemmer,” siger han til netavisen.
 
Hans Vestager stillede første gang op til Folketinget i 1994. Han skal sidde på et af de 179 sæder frem til december.
Kilde:jp.dk
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu