Bayern-træner skamroser Højbjerg: Supertalent

14. april 2013 15:19 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bayern-træner skamroser Højbjerg: Supertalent
Billede mangler

…Og det er fuldt fortjent, fortæller Bayern Münchens træner til tyske medier.- Han havde fortjent den kamp, det samme havde Emre Can (en anden debutant, red). Begge vil få en stor karriere i klubben, og de arbejder meget hårdt og er motiveret, siger Jupp Heynckes.

Pierre-Emile Højbjerg skiftede i sommer fra Brøndbys ungdomsafdeling til det sydtyske storhold, hvor han efter ganske kort tid blev rykket fra U/19-mandskabet og op på reserveholdet. Her var han at finde i det meste af efteråret, inden han sammen med tre andre talenter blev tildelt en plads i den førsteholdstrup, der drog på træningslejr i Dubai i vinterpausen.

Her viste han sig frem på flotteste vis, og siden har det danske stortalent trænet med hos førsteholdstruppen.

Lørdag blev den officielle debut så en realitet, da Pierre-Emile Højbjerg som den yngste debutant i klubbens historie blev skiftet ind Bayern Münchens 4-0-sejr over Nürnberg.

– Han er et supertalent. Han har virkelig udviklet sig godt. Han er et produkt af vores ungdomsafdeling, som vi har scoutet og hentet ind. Han har trænet med førsteholdet i flere måneder, og det har han gjort meget godt, siger Jupp Heynckes om den unge dansker.

Bayern München er sikret den tyske mesterskabstitel, og derfor valgte Jupp Heynckes denne lørdag at spare flere profiler efter Champions League-opgøret mod Juventus. Heraf fik flere reservespillere og talenter spilletide.

Pierre-Emile Højbjerg fik de sidste tyve minutter på banen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu