Bazar Vest: Mand savnes efter omfattende brand

28. april 2012 10:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Bazar Vest: Mand savnes efter omfattende brand
Billede mangler

En omfattende brand i Bazar Vest i Aarhus lørdag morgen kan have kostet en ansat i et bageri livet.
 
Branden, der begyndte klokken fem lørdag morgen er ved at blive slukket men først omkring middagstid regner politi og brandvæsen med, at det er blevet afkølet så meget, at man kan gå ind i brand-området.
 
Der er endnu ingen sikre beviser på, at nogen er kommet til skade, men en ansat i et bageri i Bazar Vest savnes stadig. Ingen andre er tilsyneladende kommet noget til ved branden, som politiet endnu ikke ve hvordan er opstået.
 
Det er den nyeste – og bagerste – del af Bazar Vest, der er blevet ramt af branden. Den del indeholder flere forretninger, et bageri og en moske.
 
Den gamle del af Bazar Vest holder trods branden åben i dag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu