Beckenbauer: Rooney er velkommen i München

11. marts 2013 12:50 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Beckenbauer: Rooney er velkommen i München
Billede mangler

Rygterne om Wayne Rooneys fremtid har været mange, siden Sir Alex Ferguson valgte, at smide Rooney på bænken i kampen mod Real Madrid på Old Trafford. 

 

En kamp, der blev betegnet som Uniteds største kamp i sæsonen. 

Den tyske legende, Franz Beckenbauer, som er præsident i Bayern München, udtalte søndag aften, at Wayne Rooney bestemt er et emne i München. 

– Jeg ville være meget glad for at se Wayne Rooney skifte til Bayern, udtaler Franz Beckenbauer ifølge The Sun.

Det store spørgsmål er dog, om Sir Alex er interesseret i at slippe sin gamle stjerneangriber, som er kommet noget i skyggen af Robin van Persie. 

Det forlyder, at Bayern München er blandt de få klubber i Europa, som kan honorere Rooneys lønkrav. Pep Guardiola tiltræder efter sæsonen i Bayern og har angiveligt fået et fornemt budget til at hente de forstærkninger, som han finder nødvendige.

Den gamle Manchester United-legende, Bobby Charlton, kan dog ikke se nogen grund til at sælge angriberen.

– Han er en fantastisk spiller. Hvorfor skulle vi slippe ham?, lyder det fra Charlton.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu