Beckham tæt på PSG-debut

7. februar 2013 22:00 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Beckham tæt på PSG-debut
Billede mangler

Det fortæller Paris-træner Carlo Ancelotti ifølge AFP.

– Lige nu har vi givet ham lov til at blive i London. Han har trænet godt og kommer til at fortsætte med det resten af denne uge. Når vi kommer tilbage fra Valencia (PSG møder spanierne i Champions League tirsdag, red.), påbegynder han træningen hos os, siger Ancelotti, som spår en hurtig debut til Beckham efter ankomst til Paris.

– Måske bliver han klar til kampen mod Sochaux (søndag d. 17. februar, red.) eller ugen efter. Det er ikke noget problem. Han skal bare komme i form, siger den italienske manager.

David Beckham har skrevet kontrakt med Paris Saint-German for resten af denne sæson. Den franske hovedstadsklub fører i øjeblikket Ligue 1 med tre point ned til Lyon på andenpladsen. Pariserne møder fredag aften Bastia på hjemmebane.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu