Bendtners første ord: Ubeskrivelig smerte

5. marts 2013 16:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Bendtners første ord: Ubeskrivelig smerte

Lidt før kl. 16 kom Nicklas Bendtner ud for at sige sine første ord ansigt til ansigt med den danske presse, efter han natten til søndag blev taget for spirituskørsel med en promille på 1,75 og kørsel mod færdselsretningen i det indre København.

 

Det gjorde han med visheden om, at han kort forinden havde accepteret en dom på 842.000 kroner plus sagsomkostninger på 4.100 samt en tre års frakendelse af kørekortet. Og han beklagede sin handling:

– Jeg er utrolig ked af min handling. Jeg kan roligt sige, at det her er den værste dag i mit liv. Samtidig tager jeg det fulde ansvar for det, jeg har gjort, men jeg må videre. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget smerte, jeg gennemgår, men nu vil gøre alt for at komme stærkt tilbage, sagde Bendtner foran byretten i København.

Derefter havde han ikke mange kommentarer til de få spørgsmål, som Bendtners rådgiver Jesper Lynghus havde varslet, at pressen ville få lov til.

Han fik sagt, at ‘vi er alle mennesker’, og ‘vi laver allesammen fejl’, men ellers blev rækken af spørgsmål afbrudt af Lynghus med forklaringen om, at Nicklas Bendtner skulle hjem til Italien for at gå på arbejde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu