Benitez i hårdt opgør med Terry

17. februar 2013 11:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Benitez i hårdt opgør med Terry
Billede mangler

Anfører John Terry er blandt de mest populære spillere blandt Chelsea-fans, men det freder ham ikke i omklædningsrummet.

 

Ifølge den engelske avis The Sun har John Terry haft et skænderi med træner Rafa Benitez. Det skete efter Chelseas nylige nederlag til Newcastle på 2-3. Benitez var rasende over kampens forløb og ikke mindst John Terry.

– Benitez gav John Terry skylden for to mål. Han bebrejdede ham for at slippe Jonas Gutierrez (Newcastle-spiller, red) ved Newcastles første mål, og for at gå ned i en tackling uden at vinde bolden ved det andet mål, siger en ‘chelsea-kilde’ til The Sun.

– John Terry var ikke tilfreds med kritikken, og han gav bossen tilbage på samme måde overfor de andre spillere i omklædningsrummet, siger kilden, som også bemærker, at Benitez kritiserede Terrys form, efter han har været skadet i tre måneder.

– Alle var lamslået over den måde manageren pegede John Terry ud. Det var ikke den normale måde at gøre det på i Chelsea, siger Chelsea-kilden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu